Hvorfor hader nogen julen?

Grandmaster spørger:

Fortæl mig nu:
- Hvordan kan det være, at nogle mennesker synes det er okay, at de hader julen, men gerne vil have gaver? Indeholder det ikke et paradoks, og hvordan kan jeg fortælle dem, hvor dumme de er?

Birde Burmeizter svarer

Hej Grandmaster

For mange år siden var jeg på indianerkursus i Nevada. Den evigt vise Skarpe Ørn og Lille Fjer lærte mig utrolig mange værdifulde ting om livet og om mig selv. En dag, bedste som vi sad i Livets Cirkel og mediterede om altings fuldendthed, lukkede Hasse øjnene (advokatfuldmægtig fra Rødovre, men jeg tror ikke det var derfor) og sagde ”stegt and med rødkål og brunede kartofler”. Vi andre blev slået lidt ud af Livets Kurs men fortsatte alligevel, mens vores evigt vise Skarpe Ørn spurgte Hasse, om hans forfædres religion betød så meget for ham, at han ville fortælle om det i Livets Cirkel. Hasse mumlede ”hva’” og Skarpe Ørn fortalte myten om Majsens Børn. Jeg kan ikke helt huske den, men det var noget med, at en mand, der ikke var ret høj fra urtiden for vild og kom til Majsens Land. Her mødte han vistnok nogle guder, som kun ville hjælpe ham med at finde hjem, hvis han lovede altid at ære dem sammen med sin familie og spise majs til. Og så kom manden hjem, og han glemte selvfølgelig alt om at spise majs, for i hans familie havde de altid holdt meget af kylling, men så fandt guderne på at straffe ham ved at lade alle hønsene blive syge eller dø, og så var det klart, at manden skyndte sig at spise majs – for man kan jo ikke regne med bare at få det hele gratis uden at ville give noget igen.

Hasse så lidt forvirret ud og senere samme dag gik han op på Highwayen og blaffede sig hjemad, men myten sank dybt ned i mig og gjorde, at jeg altid overholder alle mine forfædres ritualer. Min mormor fx lavede hver den 13. december egernsylte, og den meget vigtige tradition holder jeg fast i den dag i dag. Uden traditioner og ritualer er vi nemlig ingenting, og så er alt det gaveræs bare for meget.

Venlig hilsen
Birde Burmeizter

Milde gaver

Gnavling spørger:

Hvad skal jeg give min sure far i julegave?

Dr. Rhussen Van Massen svarer:

Der er flere muligheder for at forøge din fars pH værdi, både potensen af hydrogenionerne og anden saft & kraft. Først og fremmest er det vigtigt at smide det slips ud som du allerede har købt. Helt væk med det. Det er næsten ligeså slemt som Svikmøllen. Jeg vil foreslå en lille julesnaps af 3,4-methylenedioxy-N-methylamphetamine (fås i håndkøb på Nørrebro), sidenafil citrat (spørg en mandlig bekendt på mere end 40 år) og et ordentligt skvæt CH₃CH₂OH, det gør underværker, skal jeg lige love for! Kombineret med en Lykke May kalender vil der ingen ende være i festlighederne, og du vil se sider af dit fædrene ophav som du aldrig glemmer.

Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Vi er alle gymnospermae

Anonym spørger:

Hvor kommer juletræet fra?

Dr. Rhussen Van Massen svarer:

En typisk gymnosperma af pinopsida klassen stammer jo helt tilbage fra Perm perioden, hvor de fleste planter var juletræer, eller ihvertfald nogle prikne størrelser. Den fremturende række af hominider følte gennem tiderne en vis affinitet med gymnosperma, da de selv havde nøgen sæd, grenene artede sig udemærket til opfejning og koglerne var fortrinligt kasteskyts. Så man bestemte sig i plenum for ikke at brænde emnet af.


Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Hvorfor er juleøl så stærkt?

Afholdsmanden spørger

Kære Panel

Hvad gør en juleøl til en juleøl og ikke bare en almindelig øl? Er det en særlig type? Er alle juleøl lavet stærke for at man bliver ekstra fuld til julefrokosterne?

mvh

Afholdsmanden

Elsebeth Elskovsmåtte svarer

ja, nu må det altså snart være min tur til at sige noget! Det vigtigste er ALTID at have sin krop med. hvis man ikke har sin krop med er man KROPSLØS og det er det værste, der kan ske! Tænk på, at uden kroppen er man usynlig! Det gør man klogt i lige at tænke over!

Knus og ectoplasma
-Elsebeth Elskovsmåtte

Satans grønne top?

Spunky spørger
Jeg vil bare gerne vide om der fremkommer sataniske budskaber og om man hidkalder onde ånder, hvis man synger ”højt for træets grønne top” baglæns, mens men danser rundt om juletræet mod uret juleaften?

Pastor Bøsballe svarer

Hvad der sker, når man synger højt for træets grønne top, vides ikke. Afhængig af ens stemmepragt må man formode at benævnte trætop glædes eller græmmes.

Hvad der er mere interessant er, hvad der sker, nå man synger "Højt FRA træets grønne top". Naturen er et yndet billede på Herrens allestedsnærværelse. Salig være Han i det grønne. Syng derfor glad om planter uden at være bange for at du hylder Satan, forføreren. Undtaget herfor er selvfølgelig helvedesfrugten VINdrue.

Herren stå dig bi

-Pastor Johannes Bøsballe

julestemning?

Lea spørger

Kære Panel

Jeg har egentlig to spørgsmål, håber det er iorden.

Det første:
Hvad gør man, hvis man slet ikke kan komme i julestemning? Er der nogle ting man kan gøre, for at hjælpe det lidt på vej?

Det andet:
Hvor kommer julemanden egentlig fra? Vi siger Grønland, men i andre lande, siger de jo Nordpolen. Hvad er rigtigt?

På forhånd tak
Lea

Yngve Nestor Kaspersen - Stud. Scient. svarer:

Kære Lea

Hvis man slet ikke kan komme i julestemning skal man glæde sig for nu er det snart slut. Og julen er også snart ovre.

Julemandens oprindelsessted er så uendeligt ligegyldigt taget hans manglende eksistens i betragtning.

Mvh

Yngve Nestor Kaspersen - Stud. Scient.

Har julen bragt velsignet bud?

Morfar spørger
"Julen har bragt velsignet bud" Hvem er det her bud? Hvorfor bringer julen os buddet? Er det et postbud? Eller et af de der irriterende grønne lortebude? Hvem har velsignet budet? og hvorfor?

Pastor Bøsballe svarer

Nu må det være nok. Igen og igen bliver der sat spørgsmålstegn ved engelenes eksistens. Grønne bude...PFFFFF! Økosocialisme!

det velsignede bud er naturligvis ærkeenglen Gabriel, som fortalte hyrderne, at deres barn Jesus snart ville blive tilvejebragt på forunderlig vis i deres nærhed.

Herren stå dig bi!

-Pastor Johannes Bøsballe

Hovedret

HeleneKi spørger:

Hvad er den mest populære hovedret, der serveres Juleaften i Danmark? Findes der en passende statistisk analyse?

Yngve Nestor Kaspersen svarer:

Jeg har rodet lidt rundt på dansk statistik og www.lanl.gov, og det lader til, at der eksisterer en vis begejstring blandt sylteentusiater for Mogens Rubinstein, men personligt ville jeg foretrække en let brunet Leonora Christina Skov. Hende kan jeg huske fra Helsinge, når jeg stod ude i mørket og kiggede ind i værelset. Dels ville hendes ønskeben give et mægtigt smæld, og dels kan man sagtens få en kanelstang ind imellem hendes fortænder.

Med venlig hilsen, Yngve Nestor Kaspersen, stud. scient.


Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Africa Addio

Anonym spørger:

Hvad spiser de i Afrika? Altså julemad.

Yngve Nestor Kaspersen svarer:

Et enkelt stykke ged. I det omfang de får ged til daglig, altså. Ellers er det vel noget manioknoget, eller jamspaté. Inde i det mørke Congo få de fra tid til anden en fuldfed sandaldansker på krogen, og så er der fest.

Med venlig hilsen, Yngve Nestor Kaspersen, stud. scient.


Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Student forsøger sig

I erkendelse af julens uafladelige nærmen sig har panelet erkendt tidspresset og indkaldt studentermedhjælperen Yngve, hvis forholdsvis ubehjælpsomme svar offentligheden hermed bedes bære over med.



Mvh Spørgeredaktøren

apologi

Kære borgere

Der har været en udgivelsespause på spørg om julen. Det skal panelet, eftersom der er en god grund, være de sidste til at beklage. Det forholder sig sådan at det samlede panel under en research-tur i helikopter over et nordnorsk fylke, hvor rygter havde placeret en julefjendtlig nisseguerilla, styrtede ned og indtil i dag har været POM's (Prisoners of Midgets). Heldigvis er de nu tilbage og svarer på ALLE spørgsmål.

Mvh Spørgeredaktøren

Spørg om julen - 12. december

Sofus Potgård spørger:

Er der ikke noget med at der er spor af djævledyrkelse i julen - sådan omme bag alt det der kristne?

Pastor Bøsballe svarer:

Kære Sofus.

Din overvågenhed overfor Den Ondes gerninger gør dig ære!

Desværre har du fuldstændig ret. Alle julens nisseløjer, høbukke og drukorgier peger direkte tilbage til de hedenske tider, hvor dionysiske orgier florerede ved midvintertide.

Naturligvis er det fanden selv som står bag, og han griner i sit ækle gedebukkeskæg hver gang de bacchianske festligheder tilsøler den højtid, som ellers skulle være vores frelser til del.

Du kan rolig regne med, at den hornede satan står bag alle såkaldte juleaktiviteter, som i pjank og spræl går ud over en stille bønneaften og et simpelt måltid bestående af tørre rødder. Det er nemlig alt der skal til for at helligholde julen.

Herren stå dig bi!

-Pastor Johannes Bøsballe

Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 11. december

patton spørger:

Jeg vil gerne høre om der er en naturvidenskabelig forklaring på hvorfor jeg får lyst til at fixe heroin i december? Måske noget med tidevandet?

Og så vil jeg høre om der er nogen alternativer til julen?

Dr. Rhussen Van Massen svarer:

Spørgsmålet er jo lettere banalt. Dermed bliver svaret det ligeså. Der er en oplagt grund til din og andres trang i december. Og det er som regel ikke et udslag af tidevandskræfter eller gravitationelle anomalier. Medmindre du altså har et vandhoved på størrelse med Henrik Stangerups. I det tilfælde kan intet udelukkes.

Næ, svaret skal findes i det sociale spændingsfelt, som i december når amplituder større end resten af året. Som bekendt giver meget høje potentialer mulighed for pardannelse igennem det fænomen vi i skolen kendte som Klein’s paradox, men nogle individer forbliver singulariteter. Et eksempel kan her måske hjælpe forståelsen.

Når dine kolleger er vendt hjem til familiens skød, som gode salamiforskere omkring kl. 16, og gangene stadig runger af deres overstadige selvglæde og flyder med deres pressemeddelelser om letkøbte-glemte-i-overmorgen ”opdagelser”, så kan laboratoriet blive ganske mørkt, koldt og tomt. Når din ph.d. stipendiat, der knap nok kan stave sit navn, endsige snøre sine sko, udelukkende i kraft af sin ungdom har fået en ”date” (en dato?) med en bestemt ung dame, som tilsyneladende foretrækker knøse fremfor verdensmænd. Når dit eneste selskab er laboratorierotten Chlotilde, og hun kun gider dig fordi du har nøglen til skabet med hospitalspritten og sukkerknalderne, så er det såre indbydende at mætte sine δ- og μ-opiode receptorer i substantia grisea inde i ens trætte mesencephalon med en passende alkaloid, såsom 7,8-didehydro-4,5-epoxy-17-methylmorphinan-3,6-diol, og måske smide et par acetyl grupper på for hyggen og fedtopløsningens skyld.

Der er altså ikke noget alternativ til Julen, vi kan ligeså godt få det overstået. Hvis folk ikke brugte denne anledning til at gøre din tilværelse ulidelig ville det blot foregå på et andet tidspunkt, såsom påske (forår, uhæmmet korpulation) eller Skt. Hans (lyse nætter, uhæmmet korpulation). Husk, l’enfer c’est les autres.

Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 10. december

Den onde hund spørger:
Hvordan kan det være, at man juleaften er tvangsindlagt til at udholde samvær med familiemedlemmer, man ikke kan lide? Og hvorfor skal man lade som om, man synes, det er hyggeligt?

Pastor Bøsballe svarer:

Onde hund!
Jeg ved ikke hvilken hund, du er opkaldt efter. Er det Kerberos, som bevogter Hades port på bredden af floden Styx? Eller er det Garm – Jættekvinden Hels menneskeædende hund? Måske er det blot den indre svinehund?
Dit spørgsmål taget i betragtning gætter jeg på, at der er tale om hunden, som omtales i Ordsprogenes bog:

Som en hund, der vender tilbage til sit bræk,
er en tåbe, der gentager sine dumheder. (Ordspr. 26.11)

Der er nemlig ingen grund til at tilbringe denne hellige og frydefulde aften, hvor frelserens fødsel højtideligholdes, med andre end sin præst, menigheden og derefter sin Bibel. Herefter et simpelt måltid af tørre rødder og rigeligt med bønner for Herren.
At tilbringe denne hellige aften med tant, fjas, børnelarm og gamle kællingers knevren er en hån mod vor Fader, hærskarers Herre og hans jomfrubårne søn.
Så onde hund! Når du afviser alle invitationer til festivitas og løssluppenhed på denne hellige aften, skal du gøre det uden fortrydelse og dårlig samvittighed. Bliver der gjort modstand, skal du blot henvise de formastelige til mig, så skal jeg tage dem under kærlig gammeltestamentelig behandling.
Herren stå dig bi!

- Pastor Johannes Bøsballe


Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 9. december

Takashimaya spørger:

Hvordan kan det være, at alle svar på alle spørgsmål er så utroligt lange?

Dr. Rhussen Van Massen svarer:

To timer til deadline, og så får man sådan et metaspørgsmål stukket ud! Sikke en dialektisk uforskammethed! Spørgeren ville måske foretrække svar på Haiku form? Der ville jo være tale om en subversiv performativitet fra min side, idet jeg er en hvid mand (læs: filister), en levende anakronisme, og det ville dermed udelukkende tjene som en reification af det logocentristiske hegemoni, der hersker i dagens eurocentristiske, neokolonialistiske diskurs.

Som emanciperet elitist er jeg ofte blevet beskyldt for at lide af λογορροια, eller tilmed at udøve sokratisk deformation, men at det skulle overgå mig i dette forum er dybt chokerende!

Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 8. december #2

Gnavling spørger:

Hvordan kan det være at det er så populært at brodere og lign til jul?

Birde Burmeizter svarer:

Hej Gnavling.

Jeg har altid holdt meget af at bruge materialer fra naturen til at fremstille tøj og kusthåndværk af. Min mor, som bor i oldekolle på Møn, bliver så glad for sine gulvklude, når hun får sin månedlige pakke fra mig.
Når jeg har klippet Konrad og Grethe og kartet og spundet ulden, får jeg det dejligste garn, som jeg farver med rødbedesaft og brændenældesaft.
Her op til jul er det så skønt at kunne lave sine egne gaver. Alle bliver så glade for, at man har lagt sin personlighed ind i gaven. Fx da jeg hæklede en scrotumvarmer til min ven Finn, som altid fryser sådan om vinteren. Eller da jeg gav min kusine en tapeholder. Det var første gang, det lykkes mig at farve ulden med min urin. Både Finn og min kusine blev meget glade.
Broderi er også dejligt, men mere til pynt. Jeg har af mine egne hampplanter broderet et portræt af Prins Albert, som jeg synes blev meget vellykket. Bare kom i gang med den kreative flid!

Med venlig hilden Birde Burmeizter



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 8. december

Bach spørger
Hvordan afliver jeg nemmest min spirende juleglæde?

Pastor Bøsballe svarer:

Unge mand!
Eftersom kilden til fryd over frelserens fødsel er troen på Gud Herren den vældige, er den hurtigste vej til at aflive sin spirende juleglæde at forsage Herren og al hans væsen.
Desværre er en af bivirkningerne ved at forsage Herren og al hans væsen, at man på dommens dag bliver kastet direkte i helvedets flammer. Og når man i mange tusind år har fået martret sjælen i Belzebuls ild, tænker man måske: Nu må det da snart få en ende, men der tager man fejl. Prisen for at give afkald på Herrens kærlighed er uendelig fortabelse.
Er spørgeren villig til at betale den pris, kan han til gengæld få sit ønske opfyldt.

Herren stå dig bi!
-Pastor Johannes Bøsballe

Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 7. december

Uden_Relevans spørger:

Kan det have sin rigtighed at Anders Fogh Rasmussen kan slippe udenom en folkeafstemning?

Er det virkelig sandt at børnene i Afrika ikke ved at det er jul her 23 år efter drukkenbolten Bob Geldorf første gang gjorde dem opmærxom herpå?

Dr. Rhussen Van Massen svarer:

I det første spørgsmål går jeg ud fra, at der hentydes til den seneste EU aftale til erstatning for traktaten. Det er måske ikke umiddelbart indlysende for mange, at AFR ikke behøver at udskrive en folkeafstemning om ratifikation, men det er ganske klart, hvis man benytter den nyeste argumentationsmodel, der har opnået popularitet på EU-området, kendt som juridisk pointillisme. Fratages en eventuel traktat dens overordnede træk, og splittes indholdet dernæst op i mangfoldige, umiddelbart usammenhængende, dele tabes den synergetiske effekt af diverse paragraffer tilsyneladende, men ved brugen af et tilstrækkeligt elastisk sprog bevarer man imidlertid det samlede dokuments Droit Ergodicité og således, en effet, ved grænseovergang den oprindelige traktat.

Da dette er en særlig subtil tilgang til problematikken med et stort gallisk islæt har jeg kontaktet min nære ven Dr. Jules Andjim, Professor i Jurisprudence et Déconstruction på Sorbonne og 4. suppleant til Academie Francaise. Han grundlagde denne del af juraen, smedede termen juridisk atomisering og har været så elskværdig at uddybe mit svar i nedenstående brev som jeg refererer in extenso så ingen nuance skal gå tabt.

Mon Cher Rhussen!

Trés agréable à entendre parler de vous, ça va? J'espère que vous êtes bien. Et la petite secrétaire? Elle fait mal quand elle s'assoit? Salut, mon frère!

Votre désespérée étudiant pose une question intéressante, et je vais tenter de répondre à la plus simple possible.

Le champ d'application de pointillisme dans le discours juridique est offerte à la présente par la nécessité de manifester un consensus d'opinion lorsque ces injustifiés ou est réputée contiguë à la cessation de tout et de tous les accords. Naturellement, les modalités de cette modification à l'échelon de la langue doit être à l'effet que le bénéficiaire reste non conscient de la modification.

Votre humble serviteur,

Jules Andjim.

Så kan det vist ikke siges klarere!

Og nu til det andet spørgsmål.

På trods af en ihærdig indsats over årtier fra hærskarer af korsfarende missionærer har det endnu ikke været muligt at udbrede det generelle julekoncept til store dele af det afrikanske kontinent. Det har været anført, at denne højtidstræghed skyldes omfordelingsmæssige problemer, men selv efter gentagne forsøg fra Sir Bob og St. Bono på at adressere denne problemstilling virker fremskridtene minimale. Senest har man forsøgt en større gældssaneringsrunde, men især den højre del af det politiske spektrum har herhjemme ment, at en sådan tilgang er dybt uansvarlig idet samtlige afrikanere jo blot ville styrte ud og låne penge til en stor samtale-kraal.

Så Julen har lange udsigter i Afrika, men det forlyder fra velunderrettede kilder, at menneskehedens vugge snart vil fejre kinesisk nytår!


Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen

Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 6. december

Filonni spørger:
Hvorfor er julen grød?

Pastor Bøsballe svarer:

Spørgsmålet er meningsløst, for julen er på ingen måde grød. Grød er NISSENÆRING og nisserne er SATANS tjenere. Mange forveksler nisserne med julemandens hjælpere, men det er noget vrøvl. Julemanden er en af den pseudokætterske sekt Den græsk ortodokse kirke's hellige mænd. Nisserne er misfostre som SATAN har plantet i de gamle hedninges fantasi og deres grød er et symbol på de SYGE lukulliske orgier, som frivole danseglade, kåde, ukristelige folk vælter sig i.
Grøden er et billede på alt det som julen IKKE handler om, nemlig spas, skørlevned og UGUDELIGHED!
Sande juleelskere spæger kødet og spiser ligesom resten af året tørre rødder – det må være godt nok for en Herrens ydmyge tjener.

Må Herren stå jer bi!
Pastor Johannes Bøsballe



Har du et spørgsmål til panelet?Klik HER.

Spørg om julen - 5. december

Mette B spørger:

Hvad gør man, når der er "nisseleg" på ens kontor/studie/arbejdsplads og man er verdens allermest fantasiløse nisse? Forslag til søde indslag og drillerier?

Birde Burmeizter svarer:

Vi har alle har en nisse indeni, det er bare om at lukke den ud. Jeg kan huske for en ti år tilbage i december, da jeg sad hjemme hos min daværende nabo, Tage, og vi delte et par af hans fnise-kager. På et tidspunkt, da Tage var ude og kaste op, så jeg pludselig den sødeste lille nisse stå og gemme sig ovre i hjørnet af stuen, og jeg forstod med det samme, at nissen var en manifestation af min sjæl. Jeg nærmede mig den forsigtigt; den blev stående med ryggen til. Lige da jeg var nået helt hen til det lille væsen, vendte den sig om, og grinede til mig med munden fuld af rådne tænder. Den for frem mod mig med de stumpede arme rakt frem, parat til at gribe om min hals. Jeg kastede mig tilbage og var ved at falde over Tages kurvegyngestol, mens nissen greb ud efter mig og fik fat i min gummistøvle, som han straks guffede i sig. Mens han spiste gik jeg med bittesmå skridt baglæns hen mod havedøren. Han fulgte mig med de små stive øjne, mens jeg forsigtigt rakte ud gennem døren og fik fat i Tages rive. Lynhurtigt flåede jeg den indenfor og svingede den derefter i en elegant bue ned i kraniet på den lille gnom. Det lød som når man sparker til en roe, og i det samme kom Tage tilbage og begyndte at slå mig på kinderne.
Det var en helt særlig aften – jeg bliver stadig lidt melankolsk, når jeg tænker på det. Håber du kan bruge nogen af idéerne, Mette.

Med Venlig hilsen Birde Burmeizter

Spørg om julen - 4. december

Spørgsmål fra Niniel:

Hvordan kan det være at Universitets-professorer mener, at det er en god julegave at lægge eksamener lige op til og efter jul? Ligger der nogen nærmere ideologisk holdning bag dette, eller skal svaret søges andetsteds?


Svar fra Dr. Rhussen Van Massen:

Eksamen er en fest, hvor vi fejrer vore kundskaber og i fællesskab dyrker den berusende følelse af forståelse og dyb indsigt. Så eksamen er en gave, en åben invitation til ved ædel holmgang at indtræde i de videndes rækker. Desuden er juleeksaminer en kærkommen distraktion fra det ækle kommercielle sjask, som fuldstændigt overtager det omgivende samfund og ved appel til de laveste instinkter styrker de phylogenetisk tidligste områder af folks hjerner. Danskerne bliver forvandlet til snotdumme krybdyr af Julen.

Fra tid til anden lyder der en sagte vånden ex auditorium ved eksamens opslag, ja nogle disciple ser det nærmest som en straf kastet over dem, at professoren bruger sin sparsomme tid på at udtænke inspirerende og udfordrende prøver. Nej, sødeste venner, ingenlunde. Hvorfor skulle vi dog straffe vores kæreste eje, studenterne? Ingen i akademiet tænker på tankens lærlinge som en flok luddovne, alkoholiserede hedonister, med alt for små lobus frontalis og alt for store glandula supra renalis, sindssvagt halsende rundt i en evig jagt på endorfiner. Ej heller falder tanken, når man skuer ud over blomsten af ungdommen, på en flok småsvindlende krystere, der for enhver pris undgår reel arbejdsindsats, men gerne ved afskrift, ran eller ynkelig påkaldelse af moster Odas snarlige himmelfart og følgende stress & angst sikrer sig en beståelse.

Der spørges til en ideologisk holdning. Man kan jo ikke betegne kald & opofrelse som ideologi, så her må der meldes pas. Tværtimod er det ofte pinedød nødvendigt, at fakultetet slutter stålsat fylking mod skiftende ideologiske modefænomener. Man kan have få rationelle formeninger om de seneste års politiske tiltag på de akademiske område, men en positiv effekt har de dog haft ved at få skovlen under og delvist neutralisere studenterpolitikeren. Dette frø af ugræs tilhører en ganske særling kaste uden synderlig interesse i, eller talent for, faget, men med et brændende begær efter indflydelse og anerkendelse. De usurperer gerne sæder i studieudvalget, hvor vægtige beslutninger om pensum træffes, med det ene formål for deres rødsprængte øje at udvande krav & standard i demokratiets navn og kanalisere sparsomme midler over i rusture & pjank, hvor rødkindede debutanter fordærves i universitetsfinansierede drukorgier i klamme bjælkehytter spredt i det sjællandske opland. Efter 12 års hærgen forlader de studiet, klar til at brænde nye agre, og man kan forskrækket støde på dem dinglende fra en lygtepæl, tragisk ofte på en valgplakat.

Så glæd dig over din juleeksamen, påskøn og elsk den. Tænk på hvorledes du lutret af et smukt resultat juleaften kan møde din moders blanke øjne når hun serverer rødkålen og varmes i sine gigtplagede led af forvisningen om, at du, hendes afkom, kan udlægge teksten. Tænk på din faders sjælefred, den signede fred, som sænker sig over en mand, der ellers regnede med du blev arkitekt eller indsat på Kragsskovshede.

Og hvis du dumper? Så håber jeg denondebroderemig at du får nok alkohol vredet ud af kroppen før reeksamen. Vi starter den 2. januar kl. 8 præcist.

Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen

Spørg om julen - 3. december

Lars, Sofie og Naja spørger
Kære panel,

Vi vil gerne vide hvorfor julebukken ikke er nævnt i en eneste julesang?
Dette hornede hyggevæsen var da en oplagt deltager, på linie med nisserne?

Birde Burmeizter svarer:

Jeg har altid elsket gedebukken. Den er så vital, så fuld af liv og med en dejlig charmerende stædighed. Jeg havde engang en ged, der hedder Prins Albert, et fantastisk dyr. Hver gang, jeg kom ud i stalden hilste han mig velkommen med et ”gnooorf” og et ordentligt hovedstød mod stalddøren. Hver dag fik han mit eget specielle blandede gedefoder med spelt, hirse og tørret trompetsvamp, det er så godt mod kloveksem. Desværre kom Prins Alberts afføring til at lugte helt forfærdeligt, hvorefter han gik bort. Det var hjerteskærende og tog hårdt på mig, meget hårdt.
Jeg kan stærkt anbefale Dansk Gede Unions kogebog, som var mig til stor trøst, da jeg skulle finde anvendelse for Alberts lig. Især Ged Bourgignon, som jeg serverede for fætter Jens-Ole juledag. Han medbragte en gammel svensk juledrikkehymne til gedens ære, jeg kan desværre kun huske første vers:

Hu hej over stok og sten
Geden han er en værre en
Tomtegubben ham rider vild
Nu til snaps og til kryddersild
Hu hej hopsa

Med venlig hilsen Birde Burmeizter

Spørg om julen - 2. december

Spørgsmål fra Cecilie:

Er det her julepanelet, eller altmuligpanelet? For jeg har et julerelateret spørgsmål: Hvad er meningen med pebernødder? Har de en symbolsk betydning, som oblaten i kirken? Og hvorfor hedder de "pebernødder"? Jeg kan ikke lade være med at associere i retning af "pebermø" og "nødder", som vi jo alle ved hvad er et synonym for. Spiser man virkeligt ugifte kvinders babsenutter som en del af julehyggen?



Svar fra Dr. Rhussen Van Massen:

Jeg vil tillade mig at adressere dette spektrum af spørgsmål i flere tempi. Lad det primo være slået fast at dette panel kan svare på stort set alt, eller som ovenfor ”altmuligt”, men redaktionen i sin uudgrundelige visdom har besluttet at understrenge den kommende højtid i denne måned.

Den ontologiske signifikans af pebernødder er uklar, selvom flere teorier florerer, og da spørgeren også indrager nomenklaturen skal jeg forsøge at gå ud fra denne vinkel i mit svar.

Selvom om vores dages pebernødder sjældent indeholder peber foreligger der en historisk præcedens for brugen af tørrede og stødte frugter fra lianen piper nigrum i denne type bagværk. Grundet en hidtil uforklarlig uvilje mod hævemidler i produktionen var og er produktet ofte stenhårdt (i gennemsnit 3.5 på Moh’s hårdhedskala) og derfor velegnet til langtidsopbevaring. Arkæologien har således længe næret håb om at finde overvintrede pebernødder i ældre rigsmandshjem. Peber var som sikkert bekendt i forne tider kapitalkrævende og brugen i luksusfødevarer et symbol på at ejeren var en ”topheavy gangsta” som mine 1. års studerende så malende udtrykker det. Man kunne også anskue det som en kærkommen afveksling fra det danske, salte køkken idet peber indeholder omkring 3% æteriske olier igen indeholdende en hel hoben terpener og terpenoider, hvoraf monoterpener såsom limon, myrcen, α- og β-pinen, terpin og Δ-3-karen og monoterpenoider som borneol, karvon, 1,8-cineol og ikke mindst linalool dominerer aromaen, der dog også bestemmes sekundært af en række sesquiterpener. Linalool er ligeledes sammen med limon, myrcen og α-pinen en af de primære odoranter i peber, og det kan til dels forklare fravalget af hævemidler, idet oxidation fører til et tab af monoterpener (brug altid friskkværnet peber!).

Spørgeren rejser tilmed en interessant psykolingvistisk problemstilling vis a vis pebernødders etymologi, som sandelig er en god gammeldags chauvinistisk, logocentristisk diskurs værd.

Jeg har foretaget en lille rundspørge, og det forekommer entydigt at en af vores sekretærer, frk. X, taxonomisk benævnes som ”pebermø”, men hidtil har det ikke været muligt at få hende til at stå stille længe nok til at måle hendes linalool indhold. Æteriske olier er flygtige, men frk. X må betegnes som volatil. Jeg finder dog analogien til papillae mammae besnærende, og jeg har ladet mig fortælle at disse er endog meget mere behagelige at sænke tænderne i end pebernødder, og her er det givet en fordel hvis eksemplaret er ugift.

Det kan således ikke umiddelbart afvises, at spørgerens semiotiske hypotese angående pebernødder faktisk har realmanifestationer, og jeg ser nu frem til instituttets juletræsfest, hvor yderligere eksperimenter med frk. X givetvis vil være mulige, med en hidtil ukendt spænding.

Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen

Spørg om julen - 1. december

Spørgsmål fra Hassan, 16 år:

Den der lede stjerne, hvordan kunne den vise de vise vej? Var de astronomer eller noget? Kan man følge en stjerne?

Svar fra Dr. Rhussen Van Massen:

Det er muligt at de vise mænd var astronomer eller astrologer, i de dage blev disse professioner ikke anset for at være adskilte. Imodsætning til idag hvor man for at være astrolog skal besidde en særlig høj grad af uvidenhed om astronomiske fænomener og gerne en pæn portion kynisme, og som astronom være villig til at gennemgå en uddannelse, der til tider kan være så eftertrykkelig kedsommelig at man frivilligt deltager i rollespilsklubber efter det fyldte 25. år.

Man kan generelt på den nordlige halvkugle se to typer af stjerner på himlen efter solens nedgang: stjerner der står op i øst og går ned i vest, eller de såkaldte cirkumpolare stjerner, der hverken går op eller ned, men blot i løbet af 24 timer beskriver en cirkel på himmelen. Hvad der afgør om en stjerne er fugl eller fisk for en given observatør er naturligvis dens beliggenhed i forhold til jordens omdrejningsakse.

De vise herrer har sandsynligvis haft et begrænset kendskab til sfærisk geometri ligesom deres målemetoder lod adskilligt tilbage at ønske; måleusikkerheder på en til flere grader var ikke usete på de kanter og tillod jo en ønskværdig fleksibilitet i de astrologiske forudsigelser, jævnfør kynismen ovenfor.

Derfor forekommer det urimeligt, at man kan fæste megen lid til ædrueligheden af udsagn som, at en stjerne blev fulgt og sidenhen hjalp i lokaliseringen af en kostald. I det cirkumpolare tilfælde ville Kasper, Jesper og Jonathan kegle rundt i en cirkel og i den resterende mulighed, en ny stjerne der gik op og ned, ville staldens placering være tidsafhængig, og givet at der var mange ko/kamel stalde i området, noget arbitrær.

Så med mindre der ikke var tale om et astronomisk fænomen, men en helt tredje slags ”stjerne”, så er ledestjernen, med et udtryk der vakte udstrakt morskab på fakultetets ugentlige udflugt til Hareskoven, det rene gas.
Med venlig hilsen Dr. Rhussen Van Massen

Har du et spørgsmål til Panelet?

Skriv det i en kommentar til dette indlæg